Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

DR Pigekor

SEP
17

DR Pigekor


Dato Lørdag d. 17. september 2022, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted Struer Kirke, Kirkegade 16, 7600 Struer
DR Pigekor

Vi er glade for, at det er lykkes os at få en aftale i stand med et af verdens bedste pigekor nemlig DR Pigekoret lørdag d. 17. september kl. 16:00 i Struer Kirke” fortæller organist Jørgen Jeppesen fra Struer Kirke. ”Koret består af 50 talentfulde piger i alderen 16-22 år, der på imponerende vis fornyer den danske sangtradition med autenticitet, originalitet og kærlighed igennem ambitiøse musikalske og visuelle greb – sammen med deres karismatiske dirigent Phillip Faber. Den nytænkende og moderne tilgang til kormusik og den danske sangskat gør DR Pigekoret til en attraktiv spiller i mange forskellige musikalske sammenhænge og koret præsenterer 50 koncerter om året både i Danmark og i udlandet. Jeg er derfor sikker på at der venter publikum en stor musikalsk oplevelse” siger Jørgen Jeppesen.

”Koncerten med DR Pigekoret er et resultat af vores tidligere samarbejde med DR omkring en ”By Spiller Op” tilbage i 2017” fortæller Eventchef Kim Høfler. ”Vi har siden 2017 løbende haft et samarbejde med DR omkring forskellige koncerter i Struer og et de store ønsker var en koncert med DR Pigekoret og deres dirigent Philip Faber. Der er stor efterspørgsel efter dette fantastiske kor så aftalen blev faktisk lavet tilbage i 2020, hvilket fortæller lidt om korets store popularitet. Udover at stifte bekendtskab med DR Pigekoret glæder vi os igen til at sige velkommen til Philip Faber, der i flere omgange har gæstet Struer. Det er ikke nogen hemmelighed at Phillip Faber brænder for at formidle klassisk musik, og hans evner som tv-vært på DR’s kanaler har allerede gjort ham lige så kendt og elsket i Danmark som det kor, han leder.” slutter Kim Høfler.

Bag koncerten står Struer Kirke og Struer Kommune. Billetter til koncerten sættes til salg fra fredag d. 6. maj og koster kr. 150. Biletter kan ikke købes på kirkekontoret - Køb billet via linket HER